Rønnede

Læserbrev: Endnu et desperat populistisk indspark fra SF

Mogens Stilhoff fra SF skrev i fredags et desperat angribende indlæg mod Elisabeth Dolmer, der gik ud på at hun ikke skulle tale dårligt om byrådsmedlemmerne når hun ikke var enig med dem. Altså at man skal huske at tale pænt – også når man ikke er enig med far.

Skrevet af: Kenneth Knudsen, Møllevej 37, 4683 Rønnede

Vi har over flere omgange set desperate populistiske indspark fra SF det sidste halve års tid, en af de mere mindeværdige var da SF tilbød dialog omkring skolen og inviterede til workshops ugen efter at den nye skolestruktur blev vedtaget oppe i byrådssalen, tror de folk er komplet idioter? Der var omkring 50 høringssvar som flere hundrede mennesker havde brugt MANGE timer på at gennemarbejde, og så inviterer de efterfølgende til dialog når SAMTLIGE høringssvar pr. automatik blev forkastet fordi de inviterede partier havde aftalt afstemningen på et møde få dage inden byrådsmødet.

Læs også: SF: Vi vil tale visioner på nyt borgermøde

En anden mindeværdig seance var det tiltrængte borgermøde der blev afholdt på møllevangsskolen, der var det Mogens Stilhoff der var ordstyrer og her lykkedes det ham næsten at lave det om til et SF vælgermøde da han gav lige så meget taletid til Ghita Østenby fra SF som til hele resten af panelet tilsammen. Kære Mogens hvis du vidste hvad Elisabeth står for politisk, ville du aldrig have skrevet dette indlæg, dette indlæg må være et klart bevis på at du ikke har lavet dine lektier og undersøgt hvad det er din politiske modstander står for.

For lige at nævne de besparelser Mogens Stilhoff efterspørger så kan jeg finde omkring 200 mio. kr. som i politikere har fejlinvesteret, nemlig stop 37 og den skole der skal opføres i mosen i Haslev. Disse to projekter alene ville kunne klare besparelsen 2012-13 der lyder på henholdsvis 50 og 70 mio. kr., herved ville vi have 80 mio. kr. i overskud som vi kunne investere først og fremmest i skole området som trænger til et gevaldigt løft, de sidste 30 mio. kr. kunne man så investere i de ældre, turismen og erhvervslivet.

Kommentarer