Læserbrev: Halloween i Faxe

charlotte_poulsen

SF havde en hyggelig Halloween i Faxe sammen med LO, Socialdemokraterne, enhedslisten og en masse borgere

Indsendt af Charlotte Poulsen, Ebbeskovvej 2, 4640 Faxe. Kandidat for SF-Faxe

Jeg fik talt med en borger som gjorde mig opmærksom på en særligt problem, et problem jeg selv har tænkt kunne løses på en eller anden måde.

Der bor mange mennesker i landzonen og mange ældre mennesker, nogen har bil andre har ikke.

De kan være svært at komme af med sit haveaffald, gamle dæk og andre affaldstyper, hvis man ikke er i besiddelse af en trailer, eller kender nogen der har en.

Det ville være rart, hvis nogen kom med et bud på, hvad det ville koste for borgerne i Faxe kommune, hvis vi blev tilsluttet en sådan ordning.

Måske kunne det i virkeligheden spare alle for en hel del CO2, hvis vi ikke hver især skulle køre til genbrugen med en lille sjat affald, men havde en affaldsordning hvor der blev samlet ind en eller to gange om måneden.

Så jeg vil forslå at der bliver oprettet en affaldsordning, hvor man ligesom i andre kommuner kan få samlet storskrald ind en til to gange om måneden.

Det ville gavne vore ældre, vore pensionister og andre, der har svært ved at aflevere deres storskrald, og samtidig ville der blive sparet CO2.

Kommentarer