Læserbrev: HAR VORES BYRÅD POLITISK MOD…
Rønnede: Tak til SF for det ekstra borgermøde den 4. januar 2012, det var hyggeligt
Efter det ekstra borgermøde den 4. januar 2012 på Møllevangsskolen angående ny skolestruktur i høring frem til den 13. januar 2012, står det mere klart at vores politikere ikke har det politiske mod til at løfte opgaven der er et langt sejt træk i stedet for en økonomisk nedsmeltning af kommunen . Der var forælder der efterlyste et politisk mode men blev misforstået. Et politisk mod er nødvendigvis ikke at træffe ubehagelige beslutninger men tænke fremad på meget lang sigt. Fordi mange kommuner vælger at lave en ny stolestruktur hvor økonomien er udgangspunktet er det jo ikke ensbetydende med det gør tiltaget mere rigtigt eller legitimt over for borgerne når der argumenteres fra de politikere vi har valgt ind i byrådet.
Et positivt spørgsmål er at stille til vores byrådsmedlemmer? Er i rustet nok til denne udfordring. Den ene embedsmand efter den anden deltager i efteruddannelse men hvornår har byrådsmedlemmerne været på uddannelse sidst. I har en stor udfordring fra den dag den nye kommune ”Faxekommune” var en realitet.
Kære byrådsmedlemmer det er først lige begyndt og i er ved at ødelægge hele kommunen med det forslag om ny skolestruktur og vi nægter at tro i gør det med vilje. Vi må lige holde fast i det er jer selv der har stillet op til byrådet og derfor har vi alle en klar forventning til i har lysten og viljen til at løfte opgaven at skabe et samlet Faxe kommune med de forskelligheder byerne har på alle områder. Alle byer i kommunen har forskelligheder og det er der i skal vise os borger i har det politiske mod og vilje til at skabe en kommune der vil være en af de mest eftertragtet på sjælland. Vi løfter ikke opgaven på to eller fire år. Denne opgave er en løbende proces.
Skrot nu det forslag om ny skolestruktur. Vi er en af de kommuner i Danmark der bruger færrest penge på vores skoleelever i forvejen.
Fam. Langhorn, Poppelvej, Rønnede
Kommentarer