Læserbrev: Hjælp dig selv, blive aktiv

Finanslovsforliget var lidt af en begmand til de, der er blevet arbejdsløse i Danmark. Alligevel valgte Enhedslisten at deltage i Finansloven for at prioritere de 44.000, der her i december har fået et brev om tilbud som led i akutpakken højt.
Indsendt af Kurt Munck, Enhedslisten Faxe
44.000 svarer til 26 procent af samtlige arbejdsløse i Danmark. Altså mere end hver fjerde arbejdsløse er i risikozonen for at falde ud af dagpengesystemet.
Regeringens flirt med tanken om at indgå finansforlig med Venstre viser desværre, at regeringen har større interesse i at sidde ved regeringsbordet end at sikre de mange imod en social massegrav.
Det lykkedes for Enhedslisten at få forhandlet en midlertidig løsning på plads, der sikrer en ydelse svarende til kontanthjælp i 6 måneder mod at tage en uddannelse. Ingen bliver efterladt uden en ydelse trods en formue eller ægtefælle som det ellers ville være sket med de nuværende kontanthjælpsregler.
Det løser langt fra problemet, men der er et løfte i forliget om at problemet skal tages op igen med regeringen til næste år. De mange berørte af dagpengeforringelsen er i en tid med arbejdsløshed et presserende samfundsproblem. Arbejdsløshed er aldrig kun den enkeltes eget problem. Og med den indbyggede offentlige nulvækst i finansloven er der lagt op til at der vil komme fyringer på bordet i både stat og kommune. Vi risikerer altså at få endnu flere arbejdsløse.
Det er derfor fortsat Enhedslistens mål at få 4 års dagpengeret igen. Vi vil dog gerne diskutere muligheden for flexibel dagpengeret, så der er lang (endda måske længere end 4 år) dagpengeret når arbejdsløsheden er høj og kortere, når den er lav.
Kampen for forbedringer på dagpengeområdet er ikke slut med finanslovsforliget 2013. Men Enhedslisten kan ikke klare denne opgave alene. Derfor er der brug for alle kræfter i fagbevægelsen og i baglandet hos regeringspartierne. Der mange håndtag, der kan justeres på. Et af dem er dit eget. Bliv aktiv og kæmp med.
Kommentarer