Samfund

Læserbrev: Hvad er meningen?

Anette og Steen Anker Jensen er 56 år og 66 år og har boet i Faxe Kommune i mange år

Er byrådets vision at gøre Faxe Kommune til et af landets bedste tilbud til ældre, syge og døende?

Af: Anette og Steen Anker Jensen, Jørslevvej 4, Karise (56 år og 66 år og mangeårige beboere i kommunen)

Eller kunne byrådet motiveres til at tænke mere visionært, fremtids- og helhedsorienteret og satse på at gøre Faxe Kommune til et af landets bedste tilbud til børn og unge? Det er hele kommunens børn og unge, der er fremtiden – det burde alle byrådsmedlemmerne vide.

Hvem er det, byrådet ønsker at tiltrække og fastholde som skatteborgere i vores velbeliggende, naturskønne kommune? Er det ikke en fejlprioritering at spare 7 millioner på skoleområdet og lade det gå ud over børn og unge? – når byrådet samtidig budgetterer med udgifter på 22 millioner for det gamle sygehus og 12 millioner til et nyt centralkøkken for blot at nævne et par eksempler!

Nogle solide skatteborgere skal helst fortsat have lyst til at blive boende, og hvis andre resursestærke skatteborgere skal få lyst til at flytte hertil, skal der vel være noget ud over beliggenhed og natur, der trækker?

Vi vil opfordre politikerne til at acceptere, at kommunen har forskellige byområder og dermed forskellige udgifter til børn og unge.

Vi vil opfordre byrådet til at se børn og unge som en resurse, der skal investeres i, frem for at se dem som en udgift, der kan skæres i.

Anette og Steen Anker Jensen har 5 børn.

[singlepic id=349 w=480 h=360 float=center]

Kommentarer