Rønnede

Læserbrev: Hvor er kunderne Hillerup ?

debat_logo

På foranledning af formanden Martin Hillerup (Å) og Erhvervsudvalget i Faxe Kommune er der brugt millioner i forbindelse med anlæg af nyt spændende erhvervsområde.

Indsendt af Morten Hansen,  Borupvej 9,  4683 Rønnede

Den store erhvervssatsning kaldet ECO park koster millioner af skattekroner, tilsyneladende penge som kunne være brugt bedre i vores skoler og ældrepleje. Administrative nøglepersoner i projektet er væk eller på vej væk, og tilbage sidder man med det uafklarede spørgsmål ”hvor er kunderne ?”

I en tid hvor mange erhverv er presset og er i gang med at omstille deres forretning til nye tider, oplever man som skatteborger, at der investeres kraftigt i nyt erhvervseventyr for kommunale kroner. Det er vel utopi at forestille sig, at man søsætter en så stor skattefinansieret plan på en bar mark uden at have kunder på bogen?

Nu nærmer vi os et kommunalvalg og politikerne plejer være klar til at stå til ansvar for deres dispositioner, så derfor er det relevant at give borgerne et overblik over hvor stor en del af det nye ECO park, der er solgt og samtidig bringe klarhed over hvornår projektet økonomisk går i nul eller måske i bedste fald bidrager med et overskud.

Kommentarer