Karise

Læserbrev. Loyalitet eller illoyalitet?

Tænk at læse, at en medarbejder i Faxe Ungdomsskole bliver fritstillet og dermed fyret for i flere måneder at forsøge at gøre opmærksom på, at ledelsen i Faxe Ungdomsskole handlede imod aftaler, og at ledelsen IKKE havde orienteret direktør eller politikere

Skrevet af Elisabeth Dolmer, Alslevvej 5, 4653 Karise

Jeg håber, at der forklares lidt tydeligere i pressen, hvad begrundelsen for fyringen er, for for mig at se, er det ledelsen i Ungdomsskolen, der har et mega forklaringsproblem, og det er her, der burde ske en fyring, ud fra hvad der skrives i medierne.

At Faxe Kommune ikke opdager via revisionen eller regnskabsafdelingen, det store accelererende underskud, der er på buskørslen ved Faxe Ungdomsskole, det er ubegribeligt, for beløbet er jo ikke helt lille.

Jeg tænker straks 3 ting:

  1. Hvor sker der lignende overskridelser i budgettet, som man overser i kommunen??
  2. En stor del af underskuddet kunne være undgået, hvis der havde været bedre check på det. Tænk at det ikke blev opdaget, da kalkulationer med den ny folkeskolestruktur blev ’kreeret’. Det beløb, der nu skal dække underskuddet kunne være blevet brugt på folkeskolen, for den trænger mere end nogensinde!!!!
  3. Og gad vide, hvor stort underskuddet så bliver for 2012, når al den kørslen på kryds og tværs til folkeskolerne begynder.

Jeg tror, vi er mange, der vil følge disse sager (fyring og underskud), og ser gerne, at den bliver belyst af politikerne snarest!

 

 

Kommentarer