Læserbrev: Politikere skal opføre sig som politikere

Læserbrev: Politikere skal opføre sig som politikere og ikke som embedsmænd
Skrevet af: Kristian Husum, Duevej 5, Rønnede, bestyrelsesmedlem i Borgerlisten.
Borgerlistens byrådsgruppe er nu kommet med et alternativt forslag til at skaffe 7 mio. i besparelser i stedet for det aktuelle forslag til nye skoledistrikter, som er i høring nu. En lille del af Borgerlistens forslag indebærer lukning af skolen i Terslev (1 – 1,5 mio) – resten af besparelserne kommer fra andre kilder.
Borgerlistens byrådsgruppes forslag synes skudt ned fra hoften af andre partier fordi man ikke ønsker at lukke Terslev skole. Og fordi forslaget rækker ud over kommissoriet, som byrådet stillede til uddannelsesudvalget (f.eks. foreslår at reducere klubområdet etc.). Må jeg minde vores politikere om, at de selv indgår i byrådet og altså selv har stillet uddannelsesudvalget det pågældende kommissorium. Kommissoriet er ikke givet fra Christiansborg eller fra Himlen. I er politikere og ikke embedsmænd.
Jeg håber inderligt, at de enkelte politikere vil kigge på alle elementerne i Borgerlistens byrådsgruppes forslag – og måske endda selv komme med alternative forslag (ligesom SF har gjort). Og vi er mange borgere, der håber, at I vil finde frem til en bedre løsning for hele kommunens skolevæsen end den model, der foreligger nu.
Kommentarer