Læserbrev: Politiske lærepenge
Ungdomsskolen er ikke er sat i verden for at drive busselskab. Økonomien er skredet i svinget i 2011, og der er oparbejdet et underskud på godt 4 millioner kroner
Skrevet af Anette og Steen Anker Jensen, Jørslevvej 4, 4653 Karise
Lokale vognmænd er berøvet deres levebrød på konkurrenceforvridende vilkår. Faxe Kommune har gjort i nælderne.
Borgmesteren udtaler, at ”Hver sten skal vendes” i busskandalen.
Henrik Christensen, formand for Uddannelsesudvalget, udtaler, at fadæsen koster nogle ”Politiske lærepenge”.
Spørgsmålet er: Hvem skal betale de politiske lærepenge? Henrik Christensen? Uddannelsesudvalget? Borgmesteren? Byrådet? Og hvordan skal lærepengene betales? Reduktion i politikernes honorarer?
Og hvad med det underskud, som vil komme de kommende år, kontrakten omfatter? Hvem skal betale alle disse politiske lærepenge?
”Det er vores ansvar at træffe beslutninger, og det ansvar tager vi på os” har Henrik Christensen udtalt. Det lyder godt, for det er vel ikke meningen, at menige skatteborgere skal betale for politisk inkompetence i Faxe Kommune?
Kommentarer