Læserbrev: Jeg sidder her med et forslag til en købskontrakt i den ene hånd – et hus som jeg holder meget af i Faxe Kommune – for det var jo her jeg skulle bo, og et forslag til en ny skolestruktur i den anden hånd.

Skrevet af: Randi Adelhorst Johansson, Vestergade 17, Faxe

De hænger sammen, de to – det er meget svært. Tankerne svæver til de andre huse vi har kigget på, i de andre kommuner her på Sjælland.

Jeg elsker min by, hvor jeg har været så længe. Jeg er vokset op i nabolaget! Kalkbruddet, stranden, Villa Galina skoven, feddet, vores bevaringsværdige natur…. Jeg ville hade at skulle sige farvel – men mine børn kommer først.

Jeg er mor til et barn, der har været nødt til at skifte skole, fra den lokale store (og i politikernes øjne, bevaringsværdige) skole, til en mindre skole – en af dem der nu skal “slås sammen”. Jeg har også brugt snart 1½ år som frivillig støttende voksen for dem der nu er gidsler i jeres budget – nemlig de mest sårbare børn. Og jeg kender ingen af hverken mine egne eller de børn jeg har haft kontakt med i det sidste år, der ser noget postitivt ved det forslag, som er lagt på bordet.

3 år med en skole der ikke kunne give mit barn det, han havde brug for. 3 år før vi kastede håndklædet i ringen fordi skolen måtte erklære sig fallit. Hans skolegang har ændret sig, han er blevet glad. Han elsker sin nye skole, han snakker om lærerne, om sine nye kammerater – om sin dag. Det har han aldrig gjort før! Han har sågar bedt om at få lov at komme i SFO – den tidligere SFO ville han ikke til, den var nemlig ramt af sammenlægning, og det havde han det svært med! Han fik en ny start og det har reddet hans interesse for at lære, for den var nemlig ved at gå tabt.

For 2 måneder siden ville jeg ikke have haft svært ved at vælge købskontrakten på et hus i Faxe Kommune – men nu finder jeg mig pludselig i en situation, hvor jeg hellere opgiver det drømmehus jeg har arbejdet på i 2 år som lejer, end at se mit barn tilbage på den skole der ødelagde hans første 3 skoleår – uanset om det sker nu eller om 4 år. Jeg ser hans søskende, der er ligesom deres storebror – dem ønsker jeg ikke nær lokalskolen. Jeg kører dem hellere de 6 km, til den skole vi har været nødt til at vælge, for at sikre børnenes uddannelse. Jo – de pendler, eller rettere – jeg pendler – men det gjorde de ikke hvis den lokale – og store skole – kunne opfylde deres behov.

Lærerfyringer og dårlig indstilling har været tema, og jeg tænker – kan skolen ikke klare 20 elever i hver klasse og stadig opfylde alle børns behov – ikke kun dem der ikke kan læse – men også dem der er fagligt dygtigere end de andre, hvordan skal den så klare 28?

Mit barn har på 3 år på den lokale skole allerede haft 6 forskellige primære lærere, han har oplevet sammenlægning af klasserne og sammenlægning af fritidshjem – som blev til SFO. Nu vil vi have ro – vi vil ikke have denne diskussion hvert eneste år – sker der mon noget med min klasse nu – børnene skal have fred og mulighed for at lægge deres energi i deres skolegang fremfor bekymringer om hvor de skal gå i skole næste år!

Det er da rigtigt – den nye skolestruktur vil ikke gøre, at han skal flytte tilbage lige nu – men det vil komme. Og hans søskende der er på vej til skolestart, vil ikke få mulighed for at vælge noget andet end det ringeste tilbud jeg kan forestille mig – for forældrenes frie skolevalg bliver suspenderet!

Og pludselig blev det meget nemmere at vælge mellem købskontrakten med tilhørende ny skolestruktur eller alternative boliger i andre kommuner. Vi er begge pendlere – og vi pendler langt, for at bevare vores ønskejob. Det har vi valgt fordi vi og vores børn trives hvor vi er. Men kan vi ikke få vores børn på den skole vi mener – og kan se – deres behov opfyldes på bedste vis, så har vi to valg – at flytte eller placere vores børn på privat – eller friskole. Og da der ikke rigtig er plads på kommunens privatskoler og friskoler – har vi jo egentlig ikke rigtig noget valg.

Hvad gør kommunen, hvis et barn mistrives på den skole der tildeles det efter den nye skolestruktur? Klasserne på de øvrige små-skoler er fyldt op til 28 – måske endda 30, og det er ikke muligt at tage flere ind. Er forventningen, at forældrene lader deres barn blive på den skole, der gør dem ulykkelige, eller finder de andre alternativer? Alternativer er også for dem, enten at flytte eller finde en privatskole – altså dem der har penge til det… og for mange er dette ikke et valg de hverken kan eller ønsker at træffe. Man er bundet i hus og hjem – og gidslet bliver barnet.

Hvad med de børn det rent faktisk lykkes at få en plads på en skole der ikke er deres lokale skole, fordi de netop ikke trives på den lokale skole. De får en plads på bekostning af et barn der ellers bor i lokalområdet, men nu er nødt til at pendle den anden vej – hvad vil det betyde for børn og voksne?

Jeg – og mange andre forældre – forventer, at vi får lov at bevare vores frie skolevalg i denne kommune – kan I virkelig ikke høre hvad vi siger – vi vil ikke have disse klasselukninger! Og at skolen bevares på bekostning af de ældre – vi ved jo godt at det slet ikke er så enkelt.

Faxe Kommune kan ikke opbringe karaktergennemsnittet og forøge børnenes chancer og evner til at komme videre i uddannelsessystemet, hvis ikke forældrene og børnene kan få det valg, at placere deres barn hvor det trives bedst – og det er langt fra altid på de store skoler i Faxe og Haslev. Og da Faxe Kommune allerede ligger i den lave ende af, hvad der bruges af penge på det enkelte skolebarn – og også ligger i den lave ende karaktergennemsnitsmæssigt, er dette ikke den rette vej at gå!

Borgmesteren og hans kolleger er nødt til at lytte på alle os forældre/borgere der taler. Vi er ikke utrygge omkring vores økonomiske fremtid, vi er hvor vi er. Vi er ikke utrygge ved forandringer – det vænner man sig til. Men det er os der ved hvad der er bedst for vores børn – og det er ikke at blive flyttet rundt igennem en hel skoletid, eller at skulle tilbringe hver eneste dag, et sted man ikke har lyst til at være.

Hverken borgmester eller de øvrige politikere ville jo sidde hvor de er, hvis ikke de kunne lide det! Os voksne, vi har krav til vores arbejdspladser – vi vil trives og være glade, vi vil have udfordringer og godt sammenhold – og får vi ikke det – så finder vi et andet sted at være. For vi har valget. Men I fratager børnene deres valg, I forringer deres muligheder for deres fremtid, ved at fratage dem dette valg – og I sætter et meget dårligt eksempel!

Vi ser vores børn hver dag, og vi ved hvor de trives bedst. Nogle gange kan jeg tage mig selv i at spekulere over, om kommunens politikere egentlig selv har børn