Haslev

Læserbrev: “Stand Up Politikere”

debat_logo

Hvor er det patetisk at se politikere stille op til kartoffelskrælning og lignende på Væresteder for socialt udsatte, når de selvsamme politikere har været med til at forhindre at de socialt udsatte kan få et ordentligt liv på anstændige vilkår

Indsendt af Jan Kjærgaard Hansen, Vindbyholt. Kandidat for Enhedslisten Faxe til KV13

Når de samme politikere, personificeret af Venstrepolitikerne Kristian Jensen og Dorthe Nybjerg “popper” op i anledning af KV13, så kan det kun være til ære for journalister og fotografer, der i dagens anledning også er tilstede fra DR.

Det skete på Café Paraplyen i Haslev torsdag den 24. oktober 2013. Café Paraplyen er en del af KFUM’s sociale arbejde i Haslev og får kommunalt tilskud til drift, stor respekt for det.

Mindre respekt for politikere der med Regneark i den ene hånd og Kontanthjælps- og Dagpengereformer i den anden uden respekt og anstændighed forringer livet for de socialt udsatte og sårbare.

Som offentligt ansat i Socialpsykiatrien i Faxe Kommune og medarbejder på et Værested for psykisk syge og sårbare, oplever jeg dagligt de forringelser og ydmygelser som borgere bliver udsat for.

Derfor er det billede af Venstrepolitikere der forsøger at vise et socialt ansvar og interesse for socialt udsatte, kun en karikatur af “Kejserens nye klæder” og et spil for galleriet i anledning af KV13.

I Enhedslisten i Faxe siger vi Nej til “Stand Up” politikere med Regneark, men Ja til Respekt og anstændighed for alle borgere, uanset køn, sexualitet eller nationalitet.

En stemme på Enhedslisten til KV13, er en stemme for at vi igen kan få anstændigheden og respekten tilbage i samarbejdet mellem kommune og borgere.

Kommentarer