Læserbrev: Svar til Kenneth Knudsen

Kenneth Knudsen fremhæver i sit læserindlæg, at der er fem 0. klasses elever fra Dalby, som er blevet placeret på andre skoler
Skrevet af: Henrik Christensen (V) formand for Uddannelsesudvalget
På den baggrund rejser han spørgsmålet om, om ikke byrådets vedtagne kriterier gælder alle steder. Det drejer sig om kriteriet om, at der dannes en ekstra 0. klasse, hvis der er et større antal 0. klasses elever, som skal flyttes fra et byområde til et andet. Til det er der kun at sige, at kriteriet gælder alle steder! Det er i den forbindelse væsentligt for mig at understrege, at der IKKE er fem 0. klasses elever fra Dalby, der er blevet placeret på andre skoler, som følge af den nye skolestruktur, som Kenneth Knudsen hævder. Der er imidlertid tale om, at nogle kommende 0. klasses elever fra Bavneskolens skoledistrikt har ønsket at blive indskrevet på en anden afdeling, og det ønske er imødekommet. Tilsvarende er der kommende elever fra anden afdeling, som har ønsket at blive indskrevet på Bavneskolen, og dette er også imødekommet.
Kommentarer