Roholte

Kludeegen: En fantastisk dag i Roholte

Roholte sommermarked 2013

Roholte sommermarked 2013

Den 11.august 2013 afholdte foreningen Kludeegen i Roholte det årlige Sommermarked. Vi har modtaget følgende læserindlæg og flotte billeder fra en fantastisk dag i Roholte.

 Indsendt af: Lene fra foreningen Kludeegen i Roholte

En stor tak til alle, der var med til, at gøre d. 11.august 2013 i Roholte fantastisk:

Roholte kirke, som trak et flot antal til gudstjeneste kl. 10.00, hvor Frede Tram i dagens anledning, havde lagt vejen forbi Roholte. Derefter var der hele dagen en masse mennesker igennem Sognehuset og Kirken. Det er super dejligt, at tingene kan fungere på tværs af gaden

Den gamle skole var også rigtigt godt besøgt af mange mennesker. Mange fik set bygningerne igen, der er jo mange, der har gået i skole i den bygning. Og det bliver nu bevaret for eftertiden, ved hjælp af fredning af bygningen. Og Anne og Peer Mogensen har jo været der “altid” og var derfor også de helt rigtige til, at fortælle om bygningen, og de muligheder for aktiviteter der foregår der nu.

Kludeegen havde en fantastisk dag på boldbanen, hvor der var kræmmere, som solgte alt mellem himmel og jord. Tak til jer

Som altid var der hønseskidning, en disciplin, der hører til i Roholte. Første omgang gik fint, hønen lagde sin klat i felt 27, og en vinder kunne findes.

Anden omgang, blev lidt forsinket, hønen blev bange for en stor hund, og jo den tog flugten og fløj væk. Der skulle så lige kæmpes, om den store lastbil i Det muntre køkken, og Bente Schultz havde sat sig til orglet i kirken, for at spille for alle der havde lyst til, at kikke forbi. Så havde Otto fundet en ny høne, og konkurrencen kunne begynde. En fantastisk dag i Roholte.

Tak til vores sponsorer.

Tak til alle der bakkede op om arrangementer.

Vi vender tilbage med sommermarked 2. søndag i august 2014

Faxe.nu støtter aktive foreninger, klubber og lokale ildsjæle, og bringer nyt om arrangementer og begivenheder i Faxe-området. Oplysninger og fotos samt information om arrangementer osv. kan sendes pr. e-mail til tip@faxe.nu. Det er gratis. 

Roholte sommermarked 2013 Roholte sommermarked 2013 Roholte sommermarked 2013 Roholte sommermarked 2013 Roholte sommermarked 2013 Roholte sommermarked 2013

Kommentarer