Faxe by

Landskabsarkitekt har præsenteret planer for Kalkparken

Faxe: Landskabsarkitekten Ellen Schelde har præsenteret sine planer for udsmykningen af Kalkpaken, som ligger mellem Faxe Vandrerhjem, Geomuseet og Biografen Kanten.

Om kun tre uger begynder projektet i Kalkparken til seks millioner kroner, og planen er, at det står færdigt før nytår.

– Det var vigtigt at lave et stærkt design. Min idé har været at fremhæve kalken ved at åbne op og fælde nogle af træerne langs kanten, så der kommer udsigt til kalkbruddet. Resten af parken er en introduktion til kalken og et stærkt elegant tæppe, der fremhæver bygningen Kanten, som man vil huske og komme igen efter, forklarer Ellen Schelde til Sjællandske.

Kalklagenens geologiske fortælling bliver Kalkparkens tema, som bliver afbilledet i  12 beton-plinter. Fortællingen vil begynde med asteroiden, hvornæst fossiler, snegle, krabber, krokodiller og hajtænder kommer. Naturligvis bliver mammuttænder, bjørne og elge også en del af historien, og sidst slutter den geologiske fortælling med børn, som hakker i kalkbruddet langs stien ved kalkbruddet.

Landskabsarkitekt Ellen Schelde arbejder sammen med sin mands fætter, Morten Schelde, som er anerkendt for udsmykningen af kronprinseparrets gemakker på Amalienborg. Han har lavet de 12 værker, som skal fortælle kalkens historie.

Kommentarer