Ændrede byrettens kendelse om varetægtsfængsling
Efter værtshusvold med slag med flaske: Landsret ændrede byrettens kendelse om varetægtsfængsling.
Efter uoverensstemmelser på et værtshus i Haslev den 10. oktober 2018 blev en mand slået ned med en flaske og pådrog sig nogle større snitlæsioner i nakken og på halsen.
Politiet anholdt kort efter en mand, der erkendte at have slået med flasken, og på den baggrund blev han fremstillet i grundlovsforhør den 11. oktober 2018 med påstand om varetægtsfængsling.
Byretten løslod den sigtede, hvorefter anklagemyndigheden kærede byrettens kendelse til Landsretten med påstand om varetægtsfængsling for at undgå påvirkning af efterforskningen.
Den 16. oktober 2018 ændrede Landsretten kendelsen, således at den sigtede skulle varetægtsfængsles. Som følge heraf blev han i dag fængslet i 3 uger.
Kommentarer