Debat og politik

Lars Christensen: Udtalelse står i skrigende kontrast

Steen Petersen har et indlæg på en lokal avis, hvor han udtaler sin støtte til LO.

Indsendt af Lars Christensen. Byrådsmedlem Enhedslisten.

Denne udtalelse står i skrigende kontrast til et andet indlæg samme kandidat for DF har skrevet. Her anbefaler han at DF siger ja til de store skatte og afgiftslettelser Regeringen planlægger at give til de aller rigeste i Danmark. Lettelser der er så snedigt indrettet at de giver endnu flere penge til overdanmark. Omvendt bliver der stort set ingenting til de lavestlønnede.

Læs også: Steen Petersen: DF støtter LO

Alle de mange milliarder er fra det rådighedsrum, som de sidste par regeringer har skabt ved at tage fra de svageste grupper i samfundet. Begrundelsen for at skære ned var oprindeligt, at der skulle være råd til fremtidens velfærd. Nu ser vi at det ikke er alle danskere Regeringen og DF i Faxe tænker på når der tales velfærd.
LO medlemmer og svage samfundsgrupper skal altså ifølge DF Faxe intet have. De må trøste sig med at prisen på en Lamborghini falder meget!

Kommentarer