Rønnede

Låsesmed i Rønnede indstillet til pris

Ken Riishede fra Ruko tildeler en stolt Jesper Mørk (t.v.) fra Sikker Danmark - Tidens Låse et diplom og en boremaskine på TEC Ballerup i anledning af, at han er kåret som Holdets Lærling, hold 3.

Låsesmedelærling Jesper Mørk fra Rønnede er indstillet til Ruko Prisen 2011

I fredags blev Jesper Mørk, der bor i Rønnede, valgt som Holdets Lærling på låsesmedeuddannelsen i Ballerup, og dermed kan det blive ham, der løber med Ruko Prisen 2011, når det senere på året bliver afgjort, hvem af de tre nomierede lærlinge, det vinder.

– Jesper Mørk har fortjent denne hæder, fordi han har arbejdet med at udvikle forskellige låsekomponenter og låsesmedeværktøjer, så længe han har gået her på skolen. Fordybelse og et godt engagement kendetegner hans måde at gå til faget på, og det er også det, han har demonstreret i forbindelse med den opgave, han har fået stillet her. Hos Jesper er der ikke langt fra ide til handling, og han stiller høje krav til sig selv. Vi ønsker Jesper alt godt fremover som udlært låsesmed, lyder det fra Peter Henriksen, der underviser låsesmede på TEC i Ballerup.

Mens låsesmedejobbet ligger hos Tidens Låse ApS i Ballerup, bor Jesper med sin familie i Rønnede.

 

Kommentarer