Haslev

Lastbil i brand på motorvejen nord for Haslev

HASLEV:  En brand i en lastbil var skyld i en over 5 km lang kø på motorvejen nord for Haslev tirsdag morgen

Klokken 06.37 tirsdag morgen fik Faxe Brand & Redning en melding om brand i en lastbil på motorvejen nord for Haslev. Der var udbrudt brand i motorrummet under lastbilens førerhus, og chaufføren var trukket ind i nødsporet ca. 1 km syd for afkørselen til Herfølge. Faxe Brand & Redning slukkede ilden. Indsatsen på stedet varede ca. 3 timer, hvorefter lastbilen blev trukket frem til afkørslen ved Herfølge og væk fra motorvejen.

Ingen kom til skade ved ulykken, men situationen skabte en 5 km lang kø på motorvejen fra Herfølge mod Haslev.

 

Kommentarer