Lastbil i Brand på Ringstedvej i Haslev

Haslev: Faxe Brand & Redning, Haslev blev i nat klokken 3.47 kaldt ud til en brændende lastbil tæt på krydset Ringstedvej og Vestre Ringvej i Haslev
Klokken 3.47 i nat fik politiet samt Faxe Brand & Redning i Haslev en melding om, at der var brand i en polsk lastbil på Vestre Ringvej tæt på krydset ved Ringstedvej i Haslev.
Lastbilen var lastet med omkring 20 tons tandpasta, og det bliver tilsyneladende meget vanskeligt at have med at gøre, når det antændes.
Lastbilen var nærmest smeltet sammen med vejen, og derfor måtte der rekvireres en særlig sværvogn fra Kolding til at klare opgaven med at få fjernet den nedbrændte lastbil. Brandfolkene arbejdede på stedet til omkring klokken 6.30.
Heldigvis kom ingen til skade ved branden, der nu skal undersøges nærmere.
Skadeservice arbejdede stadig på vejen onsdag ved middagstid.
Kommentarer