Rønnede

Lastvogn udbrændte tirsdag på Sydmotorvejen

Rønnede: Chaufføren bragt til sygehuset til kontrol for røgforgiftning.

Tirsdag den 19. april klokken 10:30 lød alarmen på brandstationen i Haslev. Meldingen lød på brand i en lastvogn på Sydmotorvejen, kort før Rønnede-afkørslen i sydgående retning.

Den brændende lastbil udviklede kraftig røg, der generede trafikken i både sydgående og nordgående retning, så der opstod en kø på to til fire kilometer mod syd, og trafikanterne på vej nordpå måtte sænke farten. Det skriver TV Øst.

Ifølge politiet er branden efter alt at dømme opstået på grund af en utæt bremseslange.

– Chaufføren forsøgte i første omgang selv at slukke branden – men han kom til at indånde en del røg, og han er derfor blevet bragt til kontrol for røgforgiftning, oplyser vagtchef Jens Frederiksen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV Øst.

Kommentarer