Faxe Ladeplads

Latino-fitness-fest med Laura i Ladepladsen

Laura_zumba

Faxe Ladeplads: I forbindelse med at Borgerforeningen i Faxe Ladeplads holder stort krammermarked med levende musik, ølvogn mm. d. 10. august så bliver afslutningen en Zumbafest fra kl. 15-16, hvor alle er velkomne til at danse med eller se på.

Der bliver super latino zumba fitness med selveste Laura Torecillas fra Dalby, men også zumba Sentao med stole, og zumba toning med små vægte.

– Kom og vær med til denne fest og bliv inspireret. Det er sjov effektiv fitness, der gør en glad både inden i og uden på, fortæller Kamma Gundgaard Schou og fortsætter:

– Vi glæder os meget til at feste med jer. Tag gerne en ven med 🙂 Det er gratis.

Info:

Laura Torecillas fra Dalby  underviser bl.a. i Dalby mandag aften og onsdag eftermiddag.

Dygtige Birgitta Kristina Carlberg Perou instruerer i Sentao, zumba med stole. Helt nyt og hot. Starter hold via LOF til september.

Kamma Gundgaard Schou laver bl.a. Zumba Toning, som er godt for arme mm (hele kroppen tones) Se Sjov alsidig motion i Faxe Ldpl.på Facebook. Her er undervisning lørdage kl. 09,30.

Kommentarer