Lauritz.com vurderer ting og sager i Haslev
Haslev: Heegaard Bolig i Vestergade har inviteret Lauritz.com i Roskilde på besøg
Torsdag den 6. februar mellem klokken 16 og 18 vil Lauritz.com i Roskilde tilbyde en gratis og uforpligtende vurdering af sager og møbler hos Heegaard Bolig i Vestergade.
Man behøver ikke at medbringe de ting eller møbler, man gerne vil have vurderet. Man kan i stedet tage fotos fra forskellige vinkler og medbringe dem på en smartphone, tablet eller bærbar PC.
Frivillige fra Café Paraplysen står for servering af kaffe, the og kage.
Der vil være to separate borde og et nummersystem. Der er et begrænset antal pladser, så tilmelding er påkrævet. Det sker ved at man henter et nummer i Heegaard Bolig.
Lauritz.com er hos Heegaard Bolig i Vestergade 26, torsdag den 6. februar fra klokken 16 til 18.
Kommentarer