Debat og politik

Lavere skat er større velfærd

debat indlæg

Debat: Onsdag den 9. november bragte Netavisen Faxe en lille artikel om Faxe Kommunes økonomi, som med rette blev betegnet som “solid”.

Indsendt af Steen Petersen, Medlem af Faxe Byråd for Dansk Folkeparti, Jernbanegade 23 E, 4690 Haslev

Det blev også nævnt, at kommunen i 2015 og 2016 har præsteret en ekstraordinær gældsafvikling på i alt 157 mio. kr. Det har frigjort 26 mio. kr., som fremover ikke skal bruges til renter og afdrag hvert år – men hvad skal de så bruges til ???

Læs også: Faxe Kommune har fortsat styr på økonomien

Vi ved godt, hvad socialisterne vil bruge alle pengene til: flere offentlige udgifter herunder flere penge til anlægsudgifter. De kunne ikke drømme om at sende bare en beskeden del af beløbet tilbage til de mennesker, som betaler skatterne, men det foreslår jeg.

Jeg foreslår, at Grundskyldspromillen sænkes fra 25 til 24, hvilket vil koste kommunen 4,9 mio. kr. om året. Hvis vi f.eks. sænker taksten for et barn i en vuggestue med 500 kr. om måneden, vil det koste kommunen 1.920.000.- kr. om året. Det er et lille beløb for kommunen, men det kan godt mærkes i en almindelig families budget. Hvis vi sænker taksten for et barn i børnehaven med 300 kr. om måneden, vil det koste Faxe 2.977.000.- kr. om året.

Det er retfærdigt at give skatteyderne en del af belønningen for en solid økonomi. Den kommunale personskatteprocent bliver i 2017 uændret 26,10. Den kunne/kan man selvfølgelig også sænke.

Følger vi en sådan politik, vil det øge borgernes velfærd, nemlig den velfærd, som de selv finansierer. Det alt fra mad, tøj, bolig til ferier og fornøjelser. Velfærd er ikke KUN noget, vi får fra det offentlige !!

Kommentarer