Haslev

Ledelse kendte ikke til mangelfulde undersøgelser

Sygehusledelsen kendte ikke til at en ledende overlæge på Ringsted Sygehus mellem 2013 – 2017 bevidst gav 735 kvinder mangelfulde brystkræftundersøgelser, men det vækker kritik fra flere sider.

Læs også: http://faxe.netavis.dk/kraeftens-bekaempelse-utilgiveligt-ledelsessvigt/

I følge Vagn Bach, sygehusdirektør for Slagelse, Næstved og Ringsted sygehuse er de en kvalitetsorganisation, men de kan ikke følge hver eneste patient løbende.

Overlægen gjorde det for at spare lægetimer og undersøgelsestid, det viser en aktindsigt Jyllands-Posten har fået.

Siden har 8 kvinder har fået konstateret kræft.

Sygehusdirektør Vagn Bach udtaler at det er dybt beklageligt hvad der er sket, men at ledelsen desværre ikke har været informeret. Han pointerer at afdelingslederne har fået indskærpet, at de nationale retningslinjer skal følges, og der nu er øget fokus på stikprøvekontrol.

Nikolaj Borg Mogensen den nu tidligere specialeansvarlige overlæge på sygehusets radiologiske afdeling, var lægen der i marts 2013 indførte de forkerte retningslinjer. Han udtaler søndag til jyllands-Posten, at det ikke skete i skjul for sygehusledelsen.

Liselott Blix sundhedsordfører for DF mener at det må påhvile et ansvar hos ledelsen og det må have konsekvenser.

Formand for Udvalget for Sygehusenes behandlingstilbud i Region Sjælland, Annemarie Knigge (S), er dybt utilfreds med at politikerne ikke har været informeret om situationen tidligere i forløbet og at retningslinjerne selvfølgelig skal følges.

Kræftens Bekæmpelse ønsker at få sagen trevlet op og på ledelsesplan få anbragt et ansvar for, hvordan de nationale retningslinjer uden videre er blevet tilsidesat uden hensyn til patienterne .

 

 

Kommentarer