Rønnede

Ledig graverstilling ved Kongsted Kirke

Kongsted: Kongsted Kirke søger en graver til en stilling med ledelsesfunktion per 1. april eller snarest muligt derefter.

Per 1. april eller snarest muligt derefter, er stillingen som graver med ledelsesfunktion ledig ved Kongsted Kirke, da kirkens nuværende graver har ønsket at gå på pension.

Stillingen er på 37 timer pr. uge og tjenestestederne er Kongsted Kirke, Kongsted Kirkegårde, Kongsted Præstegård. Der arbejdes på et samarbejde med forpligtelse til at gøre tjeneste i sognene Ulse, Vester Egede og Øster Egede.

Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for gravere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.

Kongsted Kirke kan tilbyde:

  • En smuk beliggende kirke og kirkegård
  • Et godt arbejdsmiljø med gode samarbejdende kollegaer
  • Efteruddannelse inden for området

Kongsted Kirke søger en graver der:

  • Gerne må være uddannet gartner, men det er ingen betingelse
  • Er lige netop den person som passer til os
  • Kan arbejde selvstændigt og målrettet
  • Er fleksibel og gerne kreativ
  • Har flair og kendskab til IT på brugerniveau
  • Har et udadvendt, venligt og imødekommende væsen
  • Samarbejder via dialog med præster, kollegaer, menighedsråd og menighed.
  • Kan forberede og medvirke ved gudstjenester og kirkelige handlinger.

Ansøgningsfrist den fredag den 29. januar 2016.

Stillingsopslaget kan ses på jobindex.dk.

Yderligere oplysning vedrørende stillingens indhold kan indhentes hos menighedsrådsformand Ketty Pedersen på telefon 22 40 44 89 og/eller kontaktperson Birthe Frandsen på telefon 21 46 89 76.

Skriftlig ansøgning med CV sendes til kontaktperson Birthe Frandsen per e-mail kongsted.sogn@km.dk

Kommentarer