Ledig graverstilling ved Terslev Kirke
Terslev: Terslev Kirke søger en graver, da den tidligere graver er gået tilbage til lærerjobbet.
Pr. 1. december eller snarest muligt derefter, er stillingen som graver med ledelsesfunktion ledig ved Terslev Kirke, da den tidligere graver er gået tilbage til lærerjobbet.
Stillingen er på 37 timer pr. uge, og tjenestestederne er Terslev Kirke, Terslev Kirkegårde, Terslev Sognegård og Terslev Præstegård. Der arbejdes på et samarbejde med forpligtelse til at gøre tjeneste i de nærliggende sogne inden for gl. Haslev Kommune.
Terselv Kirke kan tilbyde:
- En spændende arbejdsplads
- Gudstjenester og kirkelige handlinger
- Et godt arbejdsmiljø med gode kollegaer
- Efteruddannelse inden for området
Terslev Kirke søger en graver der:
- Gerne må være uddannet gartner – men det er ingen betingelse.
- Har man ingen gartneruddannelse, forventes det, at man er indstillet på at dygtiggøre sig inden for faget.
- Kan arbejde selvstændigt og målrettet.
- Kan vejlede og tale med pårørende og besøgende.
- Evner at styre det administrative via den digitale arbejdsplads.
- Har et udadvendt, venligt og imødekommende væsen – med kommunikative evner i skrift og tale.
- Samarbejder via dialog med præster, kollegaer, menighedsråd og menighed.
- Kan forberede og medvirke ved gudstjenester og kirkelige handlinger.
Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for gravere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.
Ansøgningsfrist den 25. oktober 2015. Der vil blive afholdt ansættelsessamtale i uge 44/45
Interesserede kan se hele jobopsaget på www.jobindex.dk.
Skriftlig ansøgning med CV sendes til kontaktperson Pernille Børsting per e-mail pernille.boersting@hotmail.com
Kommentarer