Haslev

Legens dag for hele familien på lørdag

fdf2

Haslev: FDF i Haslev inviterer igen i år til sjov og ballade på den landsdækkende Legens Dag på lørdag

Lørdag den 7. september vil tusindvis af børn lege sammen i større eller mindre grupper, når FDF igen inviterer til Legens Dag over hele landet.

Legens Dag i Haslev er en lille del af en stor fantastisk landsdækkende event, hvor FDF’ere i mere end 100 byer over hele Danmark denne lørdag vil stå klar til at lege. Der er virkelig lagt op til et par timer alene fyldt med leg, sjov og ballade.

I år vil der i Haslev særligt blive lagt vægt på leg for hele familien, så mor og/eller far – ja, endda bedsteforældre også kan være med.

Hvorfor leger vi i FDF? Fordi det er en helt fantastisk aktivitet, der kan rumme alle. Børn udforsker deres kreativitet gennem leg og bevarer deres evne til at se verden fra de skæve vinkler. Når børn leger, udvikles samarbejdsevnerne og opfindsomheden styrkes – sider af børn der gerne må bevares og dyrkes gennem hele livet.

FDF har også i år udviklet en ny spændende leg “Ta-ta-fat” der først præsenteres på selve dagen.

Legens Dag den første af fire gratis oplevelser for børnefamilier i dette efterår hos FDF Haslev. De øvrige tre oplevelser vil alle blive afviklet i løbet af den første weekend i oktober, november og december. Oplevelserne vil blive annonceret på Facebook, og være inspireret af FDF’s mange friluftsaktiviteter tilpasset børnefamilier.

Hvis man vil vide mere om Legens Dag eller FDF Haslev så kontakt kredsleder Kjeld Nielsen på 2476 1311 eller kn2@fdf.dk

Legens Dag foregår lørdag den 7. september fra klokken 13:00 i F-Huset på Bregentvedvej.

Kommentarer