Leif Davidsen besøger Haslev Bibliotek på onsdag
Haslev: På onsdag er der forfatteraften med en af Danmarks mest populære forfattere, Leif Davidsen på Haslev Bibliotek
Onsdag den 18. april vil Leif Davidsen fortælle om sit forfatterskab, med udgangspunkt i hans seneste roman, Min broders vogter.
Min broders vogter handler om Magnus Meyer der må til Spanien for at redde sin bror, der kæmper i Den Spanske Borgerkrig. Her møder han den skønne, russiske kommissær Irina og kommer på sporet af en guldskat fra Inkariet.
Leif Davidsen der er født i 1950, arbejdede i over 20 år som udenrigsjournalist i Danmarks Radio. Det blev til fire år som korrespondent i Moskva og utallige rejser til Rusland siden. Han har siden 1999 ernæret sig som forfatter, freelance journalist og foredragsholder. Hans foredrag afspejler hans liv som forfatter og journalist.
Han har modtaget adskillige priser for sit forfatterskab, der bl.a. omfatter 11 romaner, der er oversat til en lang række sprog.
Foredraget efterfølges af en spørge-runde, hvor både forfatterskabet og Ruslands aktuelle situation bliver drøftet.
Billetter til en pris af 50 kroner, kan købes på Haslev Bibliotek. Medlemmer af klæseklubben slipper dog med 25 kroner.
Forfatteraftenen med Leif Davidsen foregår onsdag den 18. april klokken 19 på Haslev Bibliotek.
Kommentarer