Dalby

Lejeprisen til telemast i Dalby voldsomt reduceret

Faxe Kommune: Teknik- og miljøudvalg har besluttet at nedsætte lejen for jorden under mobilmasten ved Dalby Hallen.

Faxe Kommunes teknik- og miljøudvalg har besluttet at nedsætte lejen for jorden under mobilmasten ved Dalby Hallen til 2.500 kroner i 2016. Lejen var 40.410 kroner i 2015, så kommunen går glip af næsten 38.000 kroner årligt.

Beslutningen er truffet efter at Faxe Kommune har fået henvendelse om ændring af lejeaftalen fra teleudbyderen som lejer det kommunalle areal, ved Dalby Hallen hvor telemasten står. Teleudbyderen henviste til, at lejeprisen lå langt over markedspriser for leje af sådanne arealer.

Teknik- og miljøudvalget har blandt andet set på Ringsted Kommunes beregningsmodel for leje af arealer til master. De har fastsat en pris på 8,5 procent af grundarealer plus 1.500 kroner til administration af lejeaftalen.

Prisnedsættelse skal sikre at teleudbyderen lettere kan fastholde den gode mobildækning i Dalbyområdet og måske på sigt kan udbygge mobildækningen.

Faxe Kommune har kun denne ene lejeaftale med teleudbydere.

Kommentarer