Haslev

Lev bedre med kræft i Faxe Kommune

Faxe Kommune tilbyder nu kræftrehabilitering til kræftramte borgere samt deres pårørende

Faxe Kommune tilbyder nu kræftrehabilitering til de af kommunens borgere, der har behov for støtte og hjælp til at håndtere hverdagsliv og arbejdsliv under og efter behandling af en kræftsygdom

Målet er at give deltagerne redskaber og handlemuligheder, så de igen kan takle hverdagslivets udfordringer. Tilbuddet er målrettet patienter og borgere med en kræftdiagnose. Desuden vil pårørende og netværk blive opfordret til at deltage for at støtte kræftpatientens tilbagevenden til hverdagslivet og for selv at få støtte i den svære situation.

Baggrunden for at tilbyde kræftrehabilitering i Faxe Kommune er, at mange kræftpatienter har bivirkninger som følge af både sygdom og behandling. Desuden kan bivirkninger have en negativ indvirkning på livskvaliteten for både kræftpatient og familien.

Det er videnskabeligt bevist at fysisk træning har en positiv effekt på mange kræftpatienters generelle velbefindende, senfølger og bivirkninger.

For at deltage skal man kontakte sin sagsbehandler, egen læge eller den sygehusafdeling man er tilknyttet, så sender de en henvisning til Trænings- og Aktivitetsenheden i Faxe Kommune

Indholdet

”Lev bedre med kræft” er et tilbud som omfatter en indledende og afsluttende samtale, temaeftermiddage, caféeftermiddage og fysisk træning.

Forløbet tilpasses deltagernes behov, men kan f.eks. indeholde:

  • fysisk træning
  • vejledning om kost og ernæring
  • kommunikation i familien
  • afklaring og støtte til at vende tilbage på arbejdsmarkedet
  • senfølger efter behandling
  • dialog med ligestillede

Kommentarer