Levende musik i Faxe Bodega påskelørdag

hans_loekke

Faxe: Hans Løkke og Bas Michael spiller live på Faxe Bodega, påskelørdag fra klokken 22 til 02

Lørdag den 19. april holder Faxe Bodega påske med god musik. Klokken 22 spiller de lokale musikere Hans Løkke og Michael Hansen musik for alle. De har med succes spillet i Samklang.

De vil spille Hans Løkkes egne sange, blandt andet fra albummet Skøre Kugle, der indskriver sig i en klassisk, dansksproget sangskrivertradition, med tydelige henvisninger til forbilleder som Dylan, Springsteen og Waits. Sangene spænder fra kærlighedsballader og fyrige rocksange over politiske kommentarer og nonsens-associationer til filosofisk refleksion. Det er sange fra en mand i sin middelalder der med sin telecasterdrevne, enkle og effektfulde rock&rul kaster en håndfuld poetisk grus i maskineriet.

Alle er velkomne. Der er gratis adgang.

Kommentarer