Levende musik til markedet i Lunden på lørdag
Faxe Ladeplads: Kræmmermarkedet i Faxe Ladeplads får musikalsk opbakning på lørdag, når musikeren Jørgen Jacobsen går på scenen
Kræmmermarkedet i Faxe Ladeplads får musikalsk opbakning lørdag eftermiddag den 15 juni. Her går musikeren Jørgen Jacobsen går på scenen mellem klokken 12 og 16.
Jørgen startede som trommeslager som 19-årig. I 25 år spillede han med i discobands og countrybands, siden 90èrne har han skrevet egne sange, udgivet tre CDèr og to singler med kendte musikere i eget navn, og turneret rundt i landet. Da Jørgens gode ven Tommy Seebachs helbred skrantede, spillede de to venner på skift på Bakkekroen i starten af Bakkesæsonen.
Jørgen har også spillet og sunget med Debbie Cameron, skrevet sange med både Debbie og Tommy Seebach samt Ole Neumann, der spillede lille Per i Far til fire og mange andre.
Jørgen Jacobsen spiller numre af blandt andre John Mogensen, Beatles, Elvis, pop hits fra 70, 80, 90èrne og Kim Larsen look a` like.
Hvis du vil have en stand på kræmmermarkedet kører du bare ind på pladsen inden klokken 09.00 og stiller op. Så kommer der én forbi og opkræver de 50 kroner som pladserne koster.
Man kan også bare komme og gøre et godt køb hos kræmmerne.
Jørgen Jacobsen spiller på Kræmmermarkedet i Lunden i Faxe Ladeplads lørdag den 15 juni klokken 12.00 til 16.00.
Kommentarer