Lille bindingsværkshus sendt på tvangsauktion
Spjellerup/Karise: Boet efter Inger Elisabeth Almgren-Hansen sender nu ejendommen Smerupvej 2 på tvangsauktion
Ejendommen Smerupvej 2, der er beliggende i landsbyen Store Spjellerup, er opført i år 1884 i synligt bindingsværk. Huset har tagbeklædning af bølgeeternit. Grunden er på 365 m² og huset er på 44 m².
Huset indeholder en entré med trappe til loftsetagen, køkken, stue, badeværelse og 1 værelse på loftet. Stue, køkken og entre har alle trælaminatgulve og listelofter med synlige bjælker. Badeværelset er med klinker på gulv og væg og med listelofter. Badeværelset er indrettet med toilet, brus og møblement med indbygget håndvask.
Køkkenet er et elementkøkken af ældre dato med komfur, emhætte og køle-fryseskab. Der er installeret HFI relæ. Ejendommen har termoruder i forskellige årgange fra 1984-1999.
Ejendommen opvarmes med oliefyr, der står i udhus. Der er en overflade tank fra 2008 udenfor. Der el-vandvarmer.
Foruden beboelsen er der en sidebygning til ejendommen, der er indrettet med betongulv. I sidebygningen bærer loftet præg af vandskade. Der er også et redskabsrum, hvor taget dog er utæt.
Grunden er hyggeligt indrettet med lille terrasse og have.
Ejendomsværdien er på 540.000.
Tvangsauktionen afholdes tirsdag den 14. maj klokken 10:50 ved Retten i Næstved.
Kommentarer