Faxe-firma samarbejder med Oxford Universitet

Faxe: Oxford Universitet, der er verdens største forskningsinstitution indenfor ældreområdet, har indledt et samarbejde med Trivselsforum fra Faxe
Trivselsforum, der har eksisteret siden 2005, er en kursusvirksomhed med fokus på trivsel på arbejdspladsen, stiftet af Michael Ibsing og Jane Fornitz.
Michael Ibsing har været chef for aktivitetscenter Æblehaven i Faxe. Jane Fornitz har en fortid som leder indenfor ældreområdet. For nylig er Anne van Leenen ansat som kursuschef. Anne kom fra en stilling som kommunikationskonsulent i Faxe Kommune.
Ibsing og Fornitz arbejder med trivsel og arbejdsglæde i private og offentlige virksomheder over hele landet, og har gennem flere år haft succes med deres proces-kurser, hvor deltagerne får en række personlige værktøjer, der har en langtidsholdbar virkning med høj trivsel og lavt sygefravær .
Resultaterne er så gode at Oxford Universitet nu vil forske i hvad det skyldes. Oxford Uni, vil i samarbejde med Aalborg Kommune, gennemføre en antroplogisk undersøgelse indenfor ældreområdet, hvor det skal belyses hvordan kommunens medarbejderes trivsel påvirker de ældre. I styregruppen for projektet sidder folketingsmedlem Thyra Frank, områdechef i Aalborg, Gytte Gade, George W. Leeson fra Oxford Uni samt Ibsing og Fornitz fra Trivselsforum.
Kommentarer