Rønnede

Lille fremgang for Møns Bank

kongsted_sparekasse

Kongsted: Kongsted Sparekasse bidrager positivt i Møns Banks regnskab

Solid basisdrift kan dog ikke opveje effekten af prisfald på ejendomme og generel økonomisk afmatning i bankens markedsområde.

Bankens basisdrift for årets første 3 kvartaler blev et resultat på 34,4 mio. kroner, hvilket er en fremgang i forhold til samme periode sidste år på 9,7 mio. kroner.

Men den generelle økonomiske afmatning og prisfald på ejendomme i bankens markedsområde, påvirker kundernes økonomiske forhold negativt. Banken må derfor foretage nedskrivninger på bankens udlån for 48,5 mio. kroner i år.

– Den væsentligste årsag er afmatningen i samfundsøkonomien, som kommer til udtryk hos bankens kunder på mange forskellige måder. Da kundernes økonomiske forhold spejler sig i bankens bøger, så betyder det, at banken skal foretage forholdsvis store nedskrivninger, hvilket er reservationer til imødegåelse af eventuelle senere tab. Det kan samtidig oplyses, at kun for en meget begrænset del af de 48,5 mio. kr. er det konstateret, at pengene er tabt, udtaler bankens direktør Flemming Jensen

– Vi er naturligvis ikke tilfredse med, at resultatet af de samlede anstrengelser igennem året er et underskud på 12,9 mio. kroner, specielt ikke når bankens basisdrift aldrig har været bedre. Så når Møns Bank i 2013 har et underskud efter årets første 3 kvartaler, så er det et klart signal om, at temperaturen på samfundsøkonomien er meget lav. udtaler Flemming Jensen

Stigningen i de samlede indtægter skyldes både et højt aktivitetsniveau indenfor bankens kerneområder og overtagelserne af sparekasserne i Fanefjord og Kongsted.

Kommentarer