Karise

’Lindelyst’ advarer naboerne om gyllespredning

Karise: Teis Lymark fra landbruget ’Lindelyst’ på Ågårdsvej 2 ved Store Linde advarer nu naboerne om udkørsel af gylle.

Efter påske begynder landbruget ’Lindelyst’ på Ågårdsvej 2 ved Store Linde at køre gylle ud på vores marker.

-Vi kalder det også gødning, fordi gyllen indeholder nødvendige næringsstoffer til afgrøderne på marken, oplyser Teis Lymark i brevet til naboerne.

Hvorfor spreder vi gylle om foråret?

– Det gør vi for at skåne miljøet mest muligt. Om foråret gror planterne nemlig bedst og udnytter derfor gødningsstofferne i gyllen, så de ikke går tabt til grundvand, søer og hav, oplyser Teis Lymark.

Hvorfor kører vi gylle i godt vejr?

– Gylle lugter mest, når vejret er godt. Derfor burde vi køre gyllen ud i dårligt vejr. Desværre dur tunge maskiner og våde marker ikke sammen, oplyser Teis Lymark

Ring og lad os snakke om det

– Vi vil gerne tage mest muligt hensyn. Derfor: Hvis du har tidspunkter, hvor lugt af gylle er særlig ubelejlig, f.eks. ved en havefest eller fødselsdag, så ring eller send en mail til os hurtigst muligt og lad os snakke om det, oplyser Teis Lymark

Med ønsket om et flot forår og et godt naboskab, afslutter Teis Lymark.

Man kan kontakte Teis Lymark på mobil 4094 4302 eller e-mail teis@lymark.dk

Man kan følge ’Lindelyst’ på Facebook, hvor man kan se yderligere detaljer om gyllespredningen med mere.

Kommentarer