Roholte

Lindersvoldvej 13 ved Roholte er sendt på tvangsauktion

Nykredit Realkredit A/S har sendt landbrugsejendommen Lindersvoldvej 13 ved Roholte på tvangsauktion.

Ejendommen Lindersvoldvej 13 ved Roholte beskrives som en mindre landbrugsejendom med et samlet jordtilligende på knap 7 hektar. Den består af et stuehus opført i 1922 med pudsede ydervægge og tegltag. Bebygget areal 125 m², samlet boligareal 178 m².

Ejendommen er indrettet med køkken med spiseplads, stue, der oprindeligt har været to stuer, med brændeovn samt toilet med bruser.

På 1. sal er disponibelt rum og toilet. Bruser er ikke tilsluttet.

I tilbygning er udhus og fyrrum med pillefyr.

Ejendommen er ikke tilsluttet kloak men har mekanisk rensning med nedsivningsanlæg.

Der er en del afskalning på ydervægge og stuehuset er i øvrigt under renovering og mangler en del færdiggørelse.

Ladebygning på 100 m² med murede ydervægge med bliktag. Her er lejer ved at installere flis/brændefyr til opvarmning af ejendommen.

Der er beskyttet natur på ejendommen i form af mose, eng og sø. Faxe kommune har den 21.11.2017 meddelt påbud om reetablering af forholdene omkring en af søerne.

Ejendommen med tilhørende jordliggende er udlejet. Den månedlige leje er aftalt til kr. 8.000,- dog med en reguleringsklausul, så den skal svare til udlejers faktiske udgifter ved ejendommen. Der verserer flere tvister mellem ejer og lejer, blandt andet vedrørende lejers ret til at få lejekontrakt tinglyst på ejendommen.

Der er oplag af blandt andet gamle biler på ejendommen, ligesom der er opført en ulovlig bygning.
Grunden er på 69.960 m².
Ejendomsværdien er sat til 2.450.000 kroner, heraf grundværdi 311.200 kroner.

Tvangsauktionen er sat til 14. februar klokken 09:30 ved Retten i Næstved.

Kommentarer