Haslev

Lions Club Haslev inviterer til gratis pensionistfest

Haslev: Lørdag den 9. juni er der gratis pensionistfest med kaffebord og levende musik i Haslev Hallen

Lions Club i Haslev indbyder alle Faxe Kommunes pensionister til sommerfest i Haslev Hallen lørdag den 9. juni klokken 14. Festen byder på kaffebord, sang, dans, musik og underholdning.

Musikken leveres af JJ’s Duo.

Underholdningen leveres af »New Day Gospel«, et folkekirkeligt gospelkor med hjemsted i Teestrup og Bråby Sogne. Koret består af cirka 40 sangere og ledes af dirigent Gitte Paxevanos.

Alt er gratis, men man skal tilmelde sig senest fredag den 25. maj hos Bøger & Papir i Vestergade eller på telefon 5631 2140, mandag til fredag. NB: KUN mellem klokken 10 og 12.

Kommentarer