Lions hjælper Haslev Kirke med Julehjælp 2016
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2016/10/julekurv_juletrae-620x380.jpg)
Haslev: Lions Haslev og Haslev Kirke samarbejder om Julehjælp 2016 til udsatte familie i Haslev og omegn.
Alle familier i og omkring Haslev kan søge om julehjælp i form af en julekurv. Julehjælpen består af julekurve med alt til en traditionel julemiddag for fire personer. De indeholder hver en flæskesteg, en lille juleand, rødkål, kartofler, grødris, mælk, fløde, vanilje, 3 liter sodavand, en flaske rødvin, samt kaffe, småkager og juleguf.
Alle der har lyst til at støtte op om ’Lions Julehjælp’ kan indsætte et beløb på Lions konto: Reg. nr. 2750 konto nr. 6893477525 eller på MobilePay 4245 4690 (Lions Haslev).
Der er til at starte med 20 julekurve. For hver 750 kroner der kommer ind inden den 1. december, vil Lions kunne hjælpe med en julekurv mere.
Udvælgelsen varetages af Haslev Kirke. Ansøgning afleveres til Haslev Kirkekontor senest torsdag den 1. december i en lukket kuvert mærket ’Lions Jul 2016’.
Senest torsdag den 15. december får de, som er kommet i betragtning, direkte besked fra Haslev Kirke, hvor der udleveres et afhentningsbevis
Julekurvene skal afhentes i Meny på Stationspladsen i Haslev torsdag den 22. december mellem klokken 17 og 19.
Kommentarer