Lisbet Dahl holder foredrag i Haslev torsdag
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2012/10/lisbeth_dahl.jpg)
Haslev: På torsdag besøger Lisbet Dahl Sofiendalskolen med foredraget “At overkomme livet”
FOF Sydøst har inviteret Lisbet Dahl til at dele ud af sin dyrt købte livsvisdom. Ved at fortælle om sit private og professionelle liv ud fra bogen ”At overkomme livet” giver Lisbeth Dahl tilhørerne nyt mod og livskraft.
Dette er ikke kun fortællingen om Lisbet Dahls liv med fem børn med fem forskellige mænd, en utrolig karriere som skuespiller og revykunstner, en problematisk, men lykkelig barndom med en højt elsket temperamentsfuld mor, sorger og glæder, forelskelser og skilsmisser. Det handler i lige så høj om at Lisbet Dahl reflekterer over, hvorfor det gik hende, som det gjorde.
Billetterne koster 150 kroner og kan bestilles hos FOF Sydøst på hjemmesiden eller per telefon 5765 0040.
Foredraget afholdes torsdag den 25. oktober klokken 19:00 på Sofiendalskolen.
Foto: Henrik Petit
Kommentarer