’Liv i Ladepladsen’ har fået en hjemmeside
Faxe Ladeplads: Paraplyorganisationen ’Liv i Ladepladsen’ har nu fået en hjemmeside, som supplement til facebook-siden.
Paraplyorganisationen ’Liv i Ladepladsen’, blev startet på af en gruppe borgere med blandt andre Marianne Bøyesen i 2013.
Der er frem til i dag blevet arbejdet med utallige projekter, blandt andet omkring unge, turisme, forskønnelse af byen, nye motionsformer og et projekt i forbindelse med kystsikring.
Hvis man ikke lige har deltaget i en af arbejdsgrupperne, har det været svært at følge med i udviklingen og initiativerne i grupperne. Det er derfor med stor glæde, at initiativgruppen nu kan præsentere deres egen hjemmeside, som supplement til Facebook-siden, Liv i Ladepladsen.
På den nye hjemmeside kan interesserede læse nyt om De hvide dronninger, Kønnere By, Beach Party, Ladepladsen i Bevægelse og Ungegruppen. Man kan tage kontakt til eksisterende grupper eller oprette nye.
Der er også et debatforum, hvor ideer og kommentarer er velkomne.
Hjemmesidens adresse er www.liviladepladsen.dk.
Kommentarer