Live Musik i galleriet fredag eftermiddag

Faxe: Fredag den 11. januar spiller amatørbandet Free Minds live hygge musik i Fru Nielsens Galleri

Bandet Free minds består af Torben Løfgren Hansen på guitar, Søren Risager, på keyboard og Neia på fløjte. De har spillet sammen et par år og musikken betyder meget for dem.

De har døbt deres lille amatørband; Free Minds”, netop fordi de bare nyder at spille det musik, der kommer fra hjertet. Det gælder både det dybe og lidt af det glade, de spiller både jazz, irsk, engelske og danske sange. Musik de godt kan lide og som man kan fordybe sig i.

Neia Wolffbrandt udstiller også sine billeder og smukke skulpturer.

Free Minds spiller i Fru Nielsens Galleri på Vinkældertorvet i Faxe, fredag den 11. januar fra klokken 13.30 til 17.

Kommentarer