Karise

Livreddende førstehjælp i Karise Gym & Fitness

Foto: @Andreas Merrald for GymDanmark.

Karise: De frivillige i Karise Gym & Fitness uddannes i basal livreddende førstehjælp, på et kursus afholdt af Røde Kors i samarbejde med GymDanmark.

Søndag den 18. september bliver de frivillige i Karise Gym & Fitness uddannet i basal livreddende førstehjælp, på et kursus afholdt af Røde Kors i samarbejde med GymDanmark.

Det er en donation fra TrygFonden på 355.000 kroner til Danmarks Gymnastik Forbund, der har givet mulighed for at afvikle førstehjælpskurser i samarbejde med den lokale Røde Kors-afdeling, og derved øge kendskabet til basal livreddende førstehjælp.

– I GymDanmark prioriterer vi sikkerheden højt, og det gør vi blandt andet ved at sikre vores foreninger træneruddannelser og førstehjælpskurser på højt anerkendt niveau. Donationen fra Trygfonden giver os mulighed for at afholde 45 førstehjælpskurser i løbet af en tre-årig periode, siger GymDanmarks direktør Ditte Okholm-Naut.

Kommentarer