Haslev

Livtag med livet – på Haslev Bibliotek

Haslev: Forfatteren Inge Møllehave holder foredrag om at leve med en kronisk sygdom, mandag den 21. maj på Haslev Bibliotek

Inge Møllehave’s foredrag tager udgangspunkt i hendes bog “Livtag med Livet – en håndsrækning til kronisk syge og deres pårørende” hvor hun blandt andet skriver om tab og ensomhed, men også om hvordan man kan komme videre og få øje på nye muligheder.

Det er Parkinsonforeningens lokale kreds, Storstrømmen der står som arrangør. Parkinsons syge er en uhelbredelig kronisk sygdom, der gradvist forværres. Det kan være svært både for den syge og for de pårørende at lære at acceptere diagnosen og finde en god måde at leve med sygdommen.

Men kronisk syge har fælles problemer uanset diagnose. Inge Møllehave har selv været kronisk syg i mere end 27 år, men bruger også den indsigt og viden, hun har fået igennem alle de mennesker, som gennem årene har betroet sig til hende.

Foredraget varer et par timer inklusive spørgsmål og svar. Derefter byder Parkinsonforeningen på kaffe/te og lidt til den søde tand.

Der er tilmeldingsfrist den 17. maj til Marie Lenstrup, tlf. 55 38 28 11 eller e-mail storstrommen@mail.com.

Foredraget holdes mandag den 21. maj klokken 18 til 21på Haslev Bibliotek i mødesal 3.

Kommentarer