Haslev

Løb 5 kilometer med triatlonklubben 2tri på søndag

Haslev: På søndag afvikler triatlon klubben 2tri det andet ud af tre serieløb, denne gang med start fra Troelstrup Bygade

Som tidligere omtalt afholder triatlon klubben 2tri et serieløb bestående af tre løb på 5 kilometer hen over vinteren. Alle tre løb er uafhængige af hinanden og løbes ad tre forskellige ruter.

Søndag den 13. januar klokken 10.00 er datoen for andet løb. Starten går denne dag fra Troelstrup Bygade.

Læs også: Masser af gratis løb i Haslev med 2tri

Man kan se løberuterne og tilmelde sig på hjemmesiden www.2tri.dk ellers møder man bare op på dagen.

Deltagergebyret er på 25 kroner og der er max. deltagerantal på 100 løbere pr. løb.

2Tri tilbyder desuden gratis løb for alle hver søndag fra klokken 10.30 til 11.30 med start fra Haslev svømmehal.

Det sidste af de tre serieløb afvikles den 10. marts med start klokken 10:00.

Foto: Det første løb blev afholdt i november og blev vundet af Thomas Mollerup.

Kommentarer