Faxe Ladeplads

Løb og cykelløb til Rivierafesten

Faxe Ladeplads: Lørdag d. 23/7 er der to motionsarrangementer i forbindelse med Rivierafesten i Faxe Ladeplads.

Kl. 10 går starten til “Løbeklubben Sibirien”’s Rivieraløb. Det er i år et smukt naturløb på enten 5 km eller 10 km. Der er ingen tilmelding, man møder bare op på Superbrugsens parkeringsplads og alle kan løbe med. Efter løbet uddeler SuperBrugsen frugt og forfriskende drikke til alle løbere.

Kl. 13 starter det flotte Rivieracykelløb fra Gefionpladsen med 18 km igennem skønne landskaber til målet ved Super Best i Faxe Ladeplads. Cyklisterne mødes i god tid på Gefionspladsen, ved hjørnet af Hovedgaden og Faksevej. Startgebyret er 20 kr. inkl. Forfriskninger.

Løbeklubben Sibirien løber ture i Fakse ladeplads og omegn. Der løbes hele året, mandage kl. 18, torsdage kl. 18.30 og lørdage kl. 8.30. Om sommeren er mødestedet ved Parkerings pladsen ved Sibirien og om vinteren ved Roklubben Vikings lokaler, Faxe Ladeplads, hvor løberne kan stå i tørvejr indtil løbet sættes i gang. Alle kan deltage. Mod at melde sig ind i roklubben som passivt medlem (pt. kr. 100 årligt) kan man opholde sig indendørs i roklubbens lokaler før og efter løbene. Medlemsmøder holdes i roklubbens opholdslokaler ovenpå.

Løbeklubben Sibirien på Facebook

Se Rivierafestens fulde program

 

Kommentarer