Løbbinding i Fru Nielsens galleri den 1. maj

Faxe: En arbejdende kunstner viser på tirsdag en gammelt håndværk, løbbinding i Fru Nielsens galleri på Vinkældertorvet
På tirsdag den 1. maj mellem klokken 14 og 17, kan man se gæstekunstner Merete Ernberg arbejde med et gammelt håndværk, løbbinding, der er en enkel kurveteknik, i Fru Nielsens Galleri på Vinkældertorvet i Faxe.
Den lokale gæstekunstner Merete Ernberg har firmaet Garntex på Præstemarksvej i Store Spjellerup ved Karise. Herfra driver hun fortrinsvis postordresalg af vævegarner, kjolestoffer, garn, broderier mv.
Løbbinding er en meget gammel teknik, der er blevet brugt til fremstilling af brugsting som krukker, kurve og skåle, gennem titusinder år. Herhjemme er teknikken kendt siden oldtiden.
Teknikken er måske bedre kendt som halmbinding. Men løbbinding kan laves af alle forhåndenværende materialer, forskellige papir- og hørgarner, palmefibre, kobber, gummi m.m.
Fru Nielsens galleri har åbent fra klokken 10 til 17, tirsdag den 1. maj.
Kommentarer