Kultur

Lørdagsbowling uden en trævl på kroppen i Haslev

Haslev Bowlingcenter lægger baner til nøgenbowling over tre lørdage. Arkivfoto.

Er du glad for at være nøgen blandt andre mennesker med samme interesse, kommer der nu en mulighed, når Haslev Bowlingcenter tre lørdage åbner for Danske Naturisters nøgenbowling.

Ifølge naturisterne er der ikke noget missionerende i dette event, ingen kamp mod kropsforskrækkelse og ingen fokus på blufærdighed – kun en anderledes og sjov oplevelse som supplement til foreningens nøgensvømning og andre wellness-arrangementer.

Om arrangementet i Haslev lyder det fra Danske Naturisters formand:

– Vi gennemfører årligt rundt regnet 6 ’turneringer’ med skiftende deltagerliste, alt fra garvede naturister til blufærdige mennesker af blandet køn og alder, som lige vil prøve, om dette aparte tilbud er noget for dem.

– Alle er velkomne, og alle vænner sig erfaringsmæssigt overraskende hurtigt til nøgenheden! Vi er alle i samme båd, ingen nedstirrer én, og frem for alt føler man sig tryg i det sociale fællesskab. Det siger alle uden undtagelse, bedyrer formanden.

Nøgenbowling foregår i Haslev Bowlingcenter, Lysholm Alle 2, 4690 Haslev, og der deltager mellem 10 og 20 nøgenbowlere pr. gang, og en bonus-information er, at her i de kolde vintermåneder, er der sørget for ekstra varme i bowlinghallen.

Følgende lørdage er aftalt med bowlingcentret:

  • 20. januar, 10. februar og 16. marts fra klokken 13.30 til 16.30.
  • Pris: 200 kr. for medlemmer af DN, øvrige 250 kr.
  • Bowlingsko inkluderet i prisen, man kan også spille uden.
  • Anden forplejning er ikke inkluderet.
  • Husk et håndklæde til at sidde på!
  • Tilmeldingsfristen er fredage før spilledagen.

Bindende tilmelding på: https://medlem.naturister.dk/event

Flere oplysninger på Danske Naturisters hjemmeside: www.naturister.dk

Kommentarer