Rønnede

Halfest 2016 med 5alive i Rønnedehallen

Bandet 5alive kommer og underholder.

Rønnede: Rønnede Idrætforening’s Støtteforening, RIF’s Venner, inviterer til Halfest med 5alive i Rønnedehallen i oktober.

Lørdag den 15. oktober 2016 klokken 18.00 inviterer RIF’s Venner til Halfest i Rønnedehallen. Bandet 5alive står igen i år for underholdningen sammen med DJ Grønvold.

Bandet 5alive leverer musik med så stor energi, at man som publikum bliver tryllebundet til dansegulvet hele aftenen. Bandet spiller altid det musik, der passer til lejligheden. Derfor har de et stort repertoire, som består af alle de store hits gennem tiderne. Dette er lige fra de nyeste ørehængere til Rasmus Seebach, Medina, Gasolin og Lars Lilholt. Med 5alive får man rørt fødderne.

Halfesten omfatter 2 retter mad og kaffe til 350 kroner, som kan betales på konto 0631 – 4000958.

Der kan reserveres bord til halfesten hos kasserer Michael Hansen på telefon 56 71 15 31 eller via e-mail venner@roennedeif.dk.

Kommentarer