Karise

Lokal chauffør skabte kø på Vestmotorvejen

Karise: En 40-årig mandlig lastbilschauffør fra Karise var torsdag eftermiddag hovedpersonen i et mindre drama på Vestmotorvejen ved Sorø.

Lidt før klokken 15 torsdag den 31. marts skabte en lastvogns eksploderede dæk kaos på Vestmotorvejen i østgående retning ved Sorø. Det skriver Sjællandske.

Fem efterfølgende biler punkterede, da de kørte henover dækresterne, hvilket skabte lange kører på motorvejen. Lastbilens chauffør var en 40-årig mand fra Karise.

Køen efter de mange punkterede biler blev lidt over en time senere skyld i et færdselsuheld. Føreren af en varebil, overså at en forankørende Skoda havde sat farten ned grund af køen, og kunne ikke undgå at ramme Skodaen. Det udviklede sig til et harmonikasammentød, idet de to biler bagefter blev ramt først af to Kia’er, dernæst endnu en Skoda og endelig en Seat.

Der skete betydelig materiel skade men der var ikke umiddelbart nogen personer der kom til skade. Det oplyser driftsleder ved lokalpolitiet i Slagelse, Lars Denholt til Sjællandske.

Derefter opstod der kaos på motorvejen og flere bilister forsøgte at komme forbi ulykkesstedet ved at køre i nødsporet.

– Politiet uddelte flere bøder og klippede kørekort, fordi flere biler valgte at køre i nødsporet, hvilket er ulovligt og farligt. Det er det eneste spor, der er frit til redningskøretøjer. Man risikerer at blokere den eneste vej frem, siger Lars Denholt til Sjællandske.

Det koster et klip i kørekortet samt en bøde på 2000 kroner, hvis man bliver taget i at køre i nødsporet på en motorvej.

Kommentarer